I artiklen undersøges anvendelsen af almindelige panteretlige regler på løfter om tilbagetræden, som en kreditor (juniorkreditor), der har en fordring mod en skyldner, afgiver til fordel for en anden kreditor (seniorkreditor), som har en fordring mod den samme skyldner. Sådanne løfter anvendes ofte i forbindelse med f.eks. akkvisitionsfinansiering, og i dansk aftalepraksis ses de som typisk kortere, skriftlige viljeserklæringer, mens de i eller med inspiration fra angelsaksisk aftalepraksis udgør et omdrejningspunkt i langt mere omfattende interkreditoraftaler.