Kompendiet gennemgår systematisk de centrale dele af EU-retten i oversigtsform:
- EU-rettens virkninger i medlemsstaterne, herunder EU-rettens kilder og virkninger samt fortolkningsprincipper om EU-rettens forrang og om EU-konform fortolkning,
- Fri bevægelighed, herunder fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, tjenesteydelser og kapital samt etableringsretten,
- Domstolskontrollen, herunder præjudicielle spørgsmål, traktatbrudssøgsmål, annullationssøgsmål, passivitetssøgsmål og erstatningssøgsmål.
Hertil kommer selvstændige referater af ca. 125 centrale domme fra EU-domstolen.
Kompendiet indeholder mange skemaer, tabeller og figurer, der illustrerer reglernes virke og samspil, samt opgavedispositioner til brug ved udarbejdelsen af skriftlige opgaver, herunder ved eksamen.
Kompendiet kan anvendes af alle studerende på universiteter og handelshøjskoler m.v., der beskæftiger sig med EU-ret, uafhængigt af lærebogsgrundlag.
Kompendiets 5. udgave er opdateret med ny retspraksis fra EU-Domstolen, ligesom der er foretaget en omarbejdning og generel gennemskrivning af store dele af kompendiet. Opgavedispositionerne om fri bevægelighed er endvidere omarbejdede og fremstår nu mere detaljerede. Endelig er alle henvisninger til domme fra EU-Domstolen opdateret i overensstemmelse med den nye metode for henvisning til Den Europæiske Unions retspraksis ved brug af ECLI. Som følge heraf er domsregistret tilsvarende ændret, så dommene er sorteret efter populærtitel i stedet for sagsnummer.
Filer: