Kompendiet gennemgår systematisk de centrale dele af formueretten i oversigtsform:
- obligationsret, herunder aftaleret, almindelig obligationsret, dansk og international køberet og kreditaftaleret,
- erstatnings- og forsikringsret, herunder erstatning uden for kontrakt, produktansvar og forsikringsret,
- ejendomsret, herunder panteret og tingsret,
- selskabsret, herunder interessentskaber, aktie- og anpartsselskaber,
- kreditorforfølgning, herunder individualforfølgning (fogedret) og universalforfølgning (insolvensret).
Kompendiet indeholder mange skemaer, tabeller og figurer, der illustrerer reglernes virke og samspil, samt opgavedispositioner til brug ved udarbejdelsen af skriftlige opgaver, herunder ved eksamen.
Kompendiet kan anvendes af alle studerende på universiteter og handelshøjskoler m.v., der beskæftiger sig med formueret eller erhvervsret, uafhængigt af lærebogsgrundlag.
Kompendiet er særlig relevant for jurastuderende i de formueretlige fag på bacheloruddannelsen på Københavns Universitet og Århus Universitet.
I forhold til 2. udgave er kompendiet opdateret som følge af lovændringer, ligesom der er foretaget en række større og mindre forbedringer løbende igennem kompendiet.
Indholdsmæssigt er kompendiet ajour pr. 1. april 2024.
Bogen kan købes hos Karnov Group.
Filer: